4 tips til at holde dig aktiv på ferien

Når sommeren er på vej, og man skal på en længeventet ferie, så forbindes det tit med, at man også give lidt slip på alle de sunde vaner, som man ellers har i hverdagen. Man spiser lidt mere lækker med, og man glemmer måske også at være aktiv, fordi det er lidt mere fristende at ligge ved en pool i en liggestol.

Men bare fordi man er på ferie, betyder det ikke, at man direkte behøver at give slip på alle disse gode vaner. Man kan eksempelvis sagtens være aktiv på ferien, uden at det ødelægger den hyggelige feriestemning - man skal bare have det inkorporeret på den rette måde, der ikke får det til at virke som en byrde. Få 4 tips til det.

Tag på vandreture og hikes

Du kan starte ud med at undersøge, om der er mulighed for hikes eller vandreture det sted, du har valgt. Ja, måske kan du endda fra start vælge en destination, hvor du ved, at det er en mulighed at komme på den slags aktive ture. For selvom at en hike kan være fysisk krævende - selvfølgelig alt afhængig af ruten man vælger - så tænker man måske ikke denne aktivitet som træning, fordi det også er en smuk naturoplevelse, man får sig på en hike. Så det er faktisk en ret smart måde at holde sig aktiv på ferien. 

Og så er det altså med at huske vandrestaven, for det kan faktisk være hårdere og sværere at gå sådan en vandretur, end man lige skulle tro. Det er især vigtigt, hvis man eksempelvis vælger at gå Caminoen eller en lignende rute, som er meget lang, og som faktisk bare er det, ferien går ud på. Hvis det bare lige er en enkelt dag, man skal ud og vandre, så kan man nok godt klare sig uden.

En masse svømmeture

Når man er på ferie, så er der rigtig tit mulighed for at bade - om det så er ved stranden eller ved en pool. Ofte er det noget, hvor man lige hurtigt dypper sig i vandet, og hvor det så derefter er op på liggestolen og slikke sol. Men hvis man gerne vil kombinere denne ferietype med også at være lidt aktiv, så kan man eventuelt lave det hurtige dyp i poolen til nogle svømmeture, hvor man rent faktisk får brugt kroppen. 

Så hvis der er mulighed for det i poolen, så tag lige nogle baner hver morgen, da det i hvert giver dig lidt mere aktivitet end bare at dyppe kroppen og så ligge dig tilbage i liggestolen. Så husk lige de gode badebukser eller badedragten, der tillader dig at være lidt mere aktiv i vandet.

Løbeture i området

Uanset hvor du og din familie eller venner har bestilt ferie henne, så vil det helt sikkert være muligt at finde et smukt område i nærheden - og ja, det er uanset, om I bor på en salgs ferieresort, eller om I bor inde midt i en storby. Man vil altid kunne finde nogle unikke eller flotte områder inden for kort afstand.

Derfor kan man bruge løbeturene som et middel til at få set lidt mere af disse områder. Det er for eksempel en rigtig god måde at starte dagen ud på. Man får nemlig pulsen op allerede fra starten, men man får måske også inspiration til, hvad man kan lave i løbet af dagen, som man så kan dele med de andre, når man kommer hjem fra løbeturen. Så hvis du plejer at løbe derhjemme, når du gerne vil være aktiv, er der ikke nogen grund til ikke også at gøre det, når du er på ferie.

Lav din træningsrutine i de smukke omgivelser

I lidt samme stil som med løbeturen kan du også bare vælge at rykke din træningsrutine til din feriedestination, hvis du altså foretrækker styrketræning fremfor eksempelvis løbeture. Her er det bare med at finde et dejligt udendørs område i eksempelvis en park eller i nærheden af poolen, hvor du kan få lov til at lave din træningsrutine i nogle helt andre omgivelser, end du er vant til. Det kan måske også give en ny motivation til træningen.

Menu
Top