På flerdages vandretur i naturen - 5 ting du skal huske i rygsækken

Vandreture er meget populære og mange nyder at gå rundt og udforske naturen, enten alene eller sammen med familie eller venner. Naturen er fyldt med smukke landskaber og arealer, fyldt med liv og lyde. Vandreture er en god måde at komme ud i naturen på, og du får brugt kroppen.  

Hvis du skal på flerdages vandretur, så er der nogle ting du skal huske, for at få en god tur, men også for at gøre oplevelsen nemmere. Hvis du er i tvivl om hvad du skal have med, så er der ingen grund til bekymring; Her er der 5 ting du skal huske, at putte i rygsækken, når du skal på vandretur.  

1. Lejrudstyr 

Hvis du skal på flerdages vandretur, så er det vigtigt at du har ting med så du kan slå lejer for natten. Det at begive sig ud i fremmed natur om natten, kan være farligt, især hvis man ikke ved hvad man laver, derfor bør du slå lejer, og nyde en god natsøvn i den frie natur. Lytte til de mange afslappende lyde, og nyde den friske luft.  

Når du skal slå lejer skal du kende lidt til hvor du skal sove, på den måde kan de bedømme om du skal bruge telt, tarp, bivy, og/eller hængekøje. Hvis du ikke ved hvor du skal overnatte, så kan det være en god idé at med bringe flere af dem, for at være sikker på at du kan få en god nats søvn, uanset hvilket terræn du skal sove i. 

Derudover skal du medbringe sovepose, lagenpose, liggeunderlang, pandelampe, og eventuelt en oppustelig hovedpude, denne er dog ikke nødvendig. Når du har dette med, så kan du frit sove ude i naturen, uden større bekymring. 

2. Overlevelsesudstyr eller praktisk udstyr 

Når du skal på vandretur er det vigtigt at du har udstyr med som kan hjælpe dig med din overlevelse. Hvis du er i et ukendt område, så kan du hurtigt komme i en situation, hvor du har brug for noget udstyr som kan hjælpe dig finde vej, eller rense et sår, eller lignende.  

Du bør medbringe kort og kompas, du kan også bruge gps, men hvis du er i et område hvor der er dårlig dækning, så kan gps'en ikke nødvendigvis hjælpe dig. Derfor bør du altid medbringe et kort og kompas, på denne måde kan du altid finde vej uanset hvor du er.  

Derudover skal du medbringe førstehjælpsgrej, dette inkluderer også medicin og allergipiller. Måske får du ikke brug for det, men hellere have det med bare for at være sikker på at, du ikke kommer alvorligt til skade. Medbring førstehjælpsgrej, medicin og allergipiller for at være på den sikre side.  

En kniv eller et multitool er også et must, når du skal på vandretur. Der er mange forskellige situationer, hvor du kommer til at skulle bruge dem. Især kniven vil vise sig at være undværlig, den kommer du til at bruge mange gange. 

Solbriller, vandtætte pakposer, og regnslag til rygsækken er også nødvendige. Du kan ikke altid vide hvordan vejret vil være, så det er vigtigt at du er forberedt på alt slags vejr. 

3. Beklædningsgenstande 

Når det gælder beklædningsgenstande, så giver det sig selv at du skal pakke, så du kan være ordentligt beklædt i alle situationer. Når du skal på vandretur er det vigtigt at du er forberedt, og kan klare dig i alle situationer, da det ellers kan føre til større problemer.  

Det er anbefalet at du medbringer skaljakke, skalbukser, 1 til 2 fleecetrøjer, vandrebukser, 1 til 2 uldundertrøjer, undertøj, sokker, hue, hat eller kasket, halstør, og handsker. Derudover bør du også medbringer regntøj, så du ikke bliver gennemblødt, hvis det skulle ske at regne. Hvis du medbringer alt dette, kan du klare dig i alle situationer.  

4. Hygiejnegenstande 

Hygiejne er en meget vigtig del af livet, og man bør også vedligeholde det, når man tager på vandretur i naturen. Du skal derfor sørge for at medbringe genstande, der kan hjælpe dig med at vedligeholde din hygiejne. 

Når du skal på vandretur er det en god idé at medbringe toiletpapir og desinficerende gel. Personlige toiletsager, dette inkluderer tandbørste, tandpasta, sæbe, håndklæde, solcreme, myggebalsam, eventuelt bind og/eller tamponer. Derudover er det en god idé at medbringe plastposer til skrald, da dette IKKE skal smides i naturen, da det har negative effekter på miljøet.  

Derudover er det også en god idé at medbringe vådservietter. De er god til rengøring, og har mange forskellige gøremål, de vil derfor blive brugt meget.  

5. Mad og drikkevarer 

Mad og drikke er uden tvivl meget vigtigt at medbringe. Dog skal du være opmærksom på at maden kan øge vægten på dine ting meget, så du bør være opmærksom på hvad du medbringer, så du kun tager det vigtigste med.  

Det er en god idé at medbringe mad, som kan holde sig i længere tid, uden at skulle være på køl, da du ikke får muligheden for dette. Det er derfor en god idé at medbringe frysetørrede retter, disse kan holde sig i længere tid, og hvis du medbringer nogle krydderier kan disse faktisk vise sig at være meget smagfulde.  

Havregryn og müesli er også en god ting at medbringe, det er sundt, smager godt, og de fylder maven, så du bliver mæt. Hvilket betyder at du ikke behøver at medbringe en masse unødvendige snacks. Med dette sagt betyder det ikke at du ikke skal medbringe snacks, men medbring nogle som også mætter lidt, for eksempel stenalderbrød, müeslibarer, og nøddeblandinger.  

Det er også en god idé at medbringe knækbrød, dette er en god ting, som frokost, og du kan tage spegepølse, konserves, honning, tun og makrel på pose med, som du kan spise sammen med knækbrødet.  

Menu
Top